Bålmad Tilberedningsteknikker

Tilberedning af mad over bål

Svensk pølseret tilberedes i bålgryde og brød bages i Hollænder ovn

 

Den ene aktivitet som vi har lavet på vores biotop, er en afprøvning af forskellige måder at tilberede mad på over bål. Vi har brugt en bålgryde, som står på et lille stativ, hvor maden laves over gløder eller små flammer (gryden til venstre på billedet øverst). Vi har også brugt en Hollænder ovn, som er en støbejernsgryde, her lægger man et lag gløder ud, som gryden stilles oven på, derefter lægges der gløder rundt om gryden og oven på låget (på billedet ovenfor, har vi stillet gryden oven på et lag gløder).  

Der er noget fascinerende ved at lave mad over bål, og tilberede maden under lidt mere primitive betingelser en i dagligdagen. Der er også noget specielt ved at sidde i naturen og spise den mad der er lavet over bålet. Hvis det er lidt køligt, så er det rart at sidde med noget varmt mad i sin mug, som både giver varme indvendig i kroppen, når maden spises, og hænderne bliver varmet, ved at holde om sin mug. Derudover kan man vælge at sidde rundt om bålet og spise, hvis der er mulighed for det. 

Naturen er med til at sætte rammen for aktiviteter, interaktionen mellem deltagerne og oplevelserne i friluftsliv, gennem påvirkning af vejret, terrænet i området og årstidernes skiften (Sølvik, R., 2011, s. 82). En stor del af opgaven for en pædagogen er at udnytte og aktivt bruge de situationer der opstår i friluftslivet (Tordsson, 2006, s. 17). Når vi sidder og forbereder maden, og tilbereder det over bålet, så kan det have den indvirkning på gruppen/klassen at de faste roller og forventninger fra klassen lægges til side. Det er med til at skabe en mere afslappet stemning, og påvirker interaktionen mellem eks. elev og den voksne. Den voksne indtager en mere deltagende rolle, og er mere på lige fod med eleverne (Sølvik, R., 2011, s. 88). I sådanne aktiviteter som madlavning, er det godt at en gruppe samarbejder og hjælper hinanden.

Ved at give børn/elever sådanne oplevelser i naturen, kan de få et kendskab til naturen og dens betydning, og hvilke muligheder naturen given, hvilket har en indvirkning på børnenes relation til naturen. Naturens betydning for børnenes opvækst og deres relation til naturen er vigtig (Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N., 2009, s. 55).

Kartofler skæres i mindre stykker

Voila Svensk pølseret serveret
i en mug sammen med en
 spork (kniv, gaffel og ske i en)

Løg svitses

 

Vi lavede et brød med indbagt skinke og ost. Dejen ligges i en smurt gryde, som passer ned i Hollænder ovnen, gryden sættes ned i ovnen, og låget til ovnen lægges på.

Låget lægges på, og der puttes gløder ovenpå låget. Vi havde glemt at få en lille skovl med til at flytte på gløderne, men så fandt vi en alternativ løsning - en flækket sten.

Vi havde bagt brødet i 45-50 minutter, men det havde været nok med 35 min, det blev lidt sort i bunden. Men smagen fejlede ikke noget, det smagte fint.

Det var fint at prøve at lave med på de forskellige måder, så vi har en idé om hvad det kræver af forberedelse før, under og efter madlavning, og hvordan man kan involvere børnene i de forskellige opgaver. Vi havde noget dej tilbage fra brødet, og da vi skulle ud og gå en tur i skoven, lagde vi dejen i Hollænderovnen, og pakkede den ind i gløderne, så ville det være færdig til vi kom tilbage. Men vi havde været afsted i knap en time, og ovnen havde været ret varm, så dette brød blev desværre noget sort i bunden. Men det var ikke værre end at vi skal bunden af, så det sorte kom væk. Vi kom alle mætte hjem efter friluftlivsdagen d. 9. december 2020.

Et endags aktivitetsforløb sammen med en gruppe børn på vores biotop      Tilberedning af mad over bål.

Introduktion: Jeg vil gerne lave et forløb med en 2. kl., med emnet "madlavning over bål". Klassen bliver involveret i både forberedelse, gennemførsel og afslutning af aktiviteten.  

Dette er en tænkt situation, da vi pga. Corona restriktioner ikke kan afprøve det i praksis.

Forberedelse dækker over forberedelsen af maden (udvælge en ret ud fra nogle givne valgmuligheder, regne mængder ud, lave indkøbsliste, købe ind, evt. forberede mad hjemmefra på skolen, pakke det vi skal have med på biotopen), tilberedning af maden over bål på vores biotop (tænde bål, klargøre ingredienser, tilberede maden, servering), samt oprydning (bålet slukkes, opvask, rydde op og pakke sammen) og afslutning (tilbage på skolen, pakke ting på plads). 

Alle disse delelementer som hører til med til af lave mad, kan bruges til at udvikle forskellige kompetencer eks. inden for matematik, når klassen skal regne ud hvor mange kartofler og pølser de skal bruge til den ret, som de har valgt. Deres øje-hånd koordination og finmotorik styrkes, når der skal skrælles kartofler, og de efterfølgende skal skæres ud i mindre stykker. De skal samarbejde om løsningen og fordelingen af de forskellige opgaver der skal udføres. Fordeling af ansvar, eks. hvem forbereder hvad - indkøb, pakke de ting der skal med, transport af brænde, optænding af bål, lave mad og oprydning. 

Som voksen kan vi observere på gruppedynamikken, er der nogle elever der viser en styrke/kompetence, som vi ikke ser i dagligdagen i den alm. undervisning. Hvem "klør på" i de praktiske opgaver, og hvem har brug for støtte - kan støtten gives af en anden elev? 

Nogle af de opgaver der stilles, kan for nogle af eleverne virke som en svær opgave, og for andre relativt nem, her er det min opgave som pædagog, at jeg kan sætte mig i elevernes sted, og se hvor der er brug for støtte, så eleven eks. ikke giver op på forhånd (Edlev, 2019, s. 58).

Litteraturliste:

• Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard. 

• Björn Tordsson, (2006) Hvad er “friluftslivets pædagogik”?. I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik (1. udg., kap. 1, s. 11-33). CVU Sønderjylland

• Edlev L.T. (2019). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. København: Forfatteren og Munksgaard.
• Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.

• Sølvik, R. (2011). Friluftsliv som sosialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker. I: Souilé, T. & Therkildsen, B. (Red.), Friluftsliv - for mennesker med funktionsnedsættelse (s. 80-92). Handicapidrættens Videnscenter.