Spireforsøg med bønner.

 Science i pædagogisk praksis

Spireforsøg

Introduktion: Vi vil gerne undersøge, hvordan det ser ud, når en bønne begynder at  spire, og om det har en betydning for bønnens vækst, hvordan “navlen” på bønnen vender under spiring.

Sammenhæng: Vi vil lave vores undersøgelse sammen med 16 børn i 1. kl. Under forløbet vil mange af de naturvidenskabelige kompetencer komme i spil eks, at opstille hypoteser (har det en betydning for bønnens vækst, hvordan “navlen” på bønnen vender, når den skal begynder at spire), eksperimentere (vi laver et spireforsøg med bønner), observere, undersøge og kommunikere (vi holder øje med bønnernes spire proces, og snakker om, hvad der er vi ser).

Inden vi starter spire forsøget, vil vi gerne vide mere om, hvad børnene ved om planter. Vi vil spørge børnene om, eks. Hvordan ser en plante ud? hvad består den af? kan en plante vokse alle steder? hvad har en plante brug for at kunne vokse? Denne opstart til vores aktivitet vil vi gerne runde af med at børnene laver en tegning. Deres tegning skal være af en plante, og give os indblik i hvad de forstår under begrebet plante. Efter spire forsøget skal børnene som afslutning på aktivitetens forløb, tegne en plante igen. Forskellen mellem disse to billeder bruger vi til tegn og evaluering af aktiviteten og børnenes udbytte af læring.   

Inden vi går i gang med at “plante” bønnerne, får børnene hver en bønne, som de kan kigge på. De vil kunne se hvor navlen er på bønnen, hvorefter vi laver en hypotese: Har det en betydning for bønnens vækst, hvilken vej navlen vende ved såning? Børnenes svar på hypotesen skrives op på en liste. Når dette er gjort, går vi i gang med at lave vores forsøg, som skal be- eller afkræfte vores hypotese.

Børnene er sammen to og to, hver gruppe får deres eget glas til forsøget (otte grupper i alt). Der puttes to bønner i glasset, bønnerne ligger ud mod glassets “væg”, og holdes på plads af et kaffefilter, som sættes bagved bønnerne, herefter fyldes glasset op med jord. De to bønners navle vender henholdsvis opad og nedad. Når glassene er færdiggjort, tegnes der et omrids på glasset af bønnerne.

Der vil står to vandkander i klassen, så børnene har mulighed for at vande deres planter.

Mål: Vi vil give børnene en mulighed for at skabe en bevidsthed om, hvordan planten ser ud, og hvilke dele den består af. Samt at skabe en bevidsthed om, hvilken indflydelse det har på plantens vækst, hvilken retningen bønnens navle peger i.

Tiltag: For at kunne skabe mulighed for at opnå målene, er det relevant at have en vis form for viden, inden for de planter der bliver arbejdet med, eks. Hvordan ser planten ud, når den er vokset op, og hvor stor den kan blive. 

Tegn: At børnene selv kan identificere hvor navlen er på en bønne, og kan se hvilken fordele, det har for plantens vækst. Derudover at de også kan identificere det, og overfører det til kommende plante projekter, for at skabe de bedste muligheder for at planterne gror. Derudover kan vi tegne billeder af planter før og efter dette forløb, for at se om der er forskel på den måde børnene ser planter på. I de dialoger børnene har med hinanden, når de står og kigger på en plante, vil de bruge de begreber de har lært. Børnene har en større interesse for planter og eks. deres rødder.

Evaluering: Til evaluering kan vi reflektere over, hvor meget børnene har lært ved denne aktivitet, og om deres syn på planter har ændret sig under forløbet.

Ud fra de erfaringer vi har fået fra forløbet, vil vi bruge det til lignende forløb med planter. 

Afprøvning:

Her har barnet tegnet hvad barnet tror der vil sker. Barnet har tegnet bønnen med navlen opad.

9/3/21 - 1. dag: For at afprøve hypotesen vil vi lave et lille eksperiment, som beskrevet ovenfor i teksten (se under "Sammenhæng"). Der skal bruges: Bønner, et krus/glas, et kaffefilter, jord, en tusch og lidt vand.

Kaffefilteret puttes først i, og lægges mod den ene side af kruset, herefter kommer man jorden i og bagefter bønnerne. For vi fandt ud af, at bønnerne rutsjer ned i bunden, hvis der ikke er noget jord i, da kaffefiltret ikke kan holde bønnerne på plads, jorden hjælper med at presse bønnerne ud mod krusets kant. Barnet får understøttet udviklingen af de naturvidenskabelige kompetencer såsom at: Undersøge - Barnet kigger på bønnen, og åbner den op, for at se ind i den. Designe/planlægge - Den ene bønne skal vende op ad og den anden nedad. Konstruere - Barnet klargøre forsøget, og bygger det op. Drage konklusioner - Det her virkede ikke, lad os prøve på en anden måde. Kommunikere - Vi snakker sammen om hypotesen og eksperimentet. Eksperimentere - Vi laver et eksperiment med bønnerne, men vi eksperimentere også i rækkefølgen af arbejdsgangen i fremstilling af spireforsøget (Ejbye-Ernst, 2015, s.183).

Da barnet er involveret i at klargøre og udføre det lille eksperiment, giver det barnet medejerskab, og alle fem vidensformer er i spil. Katalog viden - Vi snakker bl.a. om begreberne, bønne, navle, spire, rødder og næring til planten. Analog viden - Barnet udføre de fleste af opgaverne selv, eller med hjælp fra en voksen, barnets sanser bliver stimuleret. Dialogisk viden - Vi diskutere og kommunikere om hypotesen, hvad tror vi der vil ske. Kropslig viden - Barnet er i bevægelse, mens barnet udføre opgaverne. Barnet kender fra tidligere erfaringer at bruge en lille skovl, hvilket kan ses ved, at barnet stort set ikke spilder noget jord, da kruset fyldes op. Phronesis - Den voksne kommer med et spørgsmål, som opstart til et eksperiment, som barnet skal være med til at udføre, men giver samtidig plads til, at barnet vil undersøge bønnen, og skiller den ad, så barnet kan se, hvordan bønnen ser ud indeni (Ejbye-Ernst, 2015, s.60-61).

Når kruset er fyldt op med jord, fandt vi ud af, at det er bedst at trykke jorden lidt fast, inden bønnerne puttes i, fordi bønnerne herefter kan placeres, der hvor man vil have dem til at ligge. Bønnerne lægges i mellem kruset og kaffefiltret, bagefter tegner man omkredsen af bønnerne på kruset med en tusch.

Vi ville egentlig kun lave et forsøg, hvor den ene bønne vender med navlen op, og den anden med navlen ned!

Men...vi kunne også godt tænke os at se, hvad der ville ske, hvis navlen vendte ud til siden. Så der kom en bønne mere ned i kruset. Desuden syntes barnet, at det var sjovt at det lignede et ansigt.

Dag 1

Dag 2. Vores krus med bønnerne i står på vores spisebord i køkkenet, så det var det første vi skulle undersøge her til morgen, vi ville se om der var sket en udvikling af bønnerne...vi skal nok være lidt tålmodige, og vente et par dage endnu :-).

Dag 3.
Bønnen er ikke begyndt at spire, men bønnen er vokset i størrelse. Vi kan se det ved, at bønnen fylder nogle millimeter mere, end det vi havde tegnet af. Det er lidt svært at se på billedet! 

Litteraturliste: 

• Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.