Planteholdsopgave - Carina

 Plantehold

Jeg har startet mit spireprojekt i forbindelse med planteholdsopgave d. 11/01/2021.

Jeg har indsamlet og dyrket frø, som kommer fra vilde planter, fra frugtskåler, køkkenskabet og fra køleskabet. Jeg har valgt ikke at have frø med fra frøposer, fordi det er svært at finde dem i butikkerne i januar måned, jeg har det dog indirekte med, da jeg har høstet frø fra mine morgenfruer, som jeg i sin tid har købt i en frøpose hos den lokale købmand.

Her er frø og kerne indsamlet fra haven, frugtskålen, køleskabet, krydderier fra køkkenskabet, og sågar frø fra en te blanding.

De forskellige frø er sat til dyrkning i små potter med pottemuld i, og står i et sydvendt vindue. Jeg har lavet planteskilte af store plastikkrus, som jeg har klippet i strimler.

Min søn og jeg er i gang med at så  - hans favorit er majskornet,
for han kan godt lide hjemmelavet popkorn. 

Det er det perfekte vejr, til at starte med at sætte
planter til spiring - indenfor!

Jeg valgte at sætte tre ting fra frugtskålen i vand - avokado, litchi og ingefær (der er to med ingefær, som vender hver sin vej). På et frø er der en såkaldt "Navlen", som er det sted, hvor frugten har siddet fast på grenen, og blevet forsynet med næring og vand. Når frøet skal plantes, så skal navlen på frøet vende nedad, da det er det sted roden vokser ud. I modsatte ende vil kimplantens kimblade spire frem (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 87)

Avokado, litchi og to gange ingefær i vand.

Jeg valgte at plante en del forskelligt i jord.

Jeg fik engang det tip med den tommelfingerregel, at frø og kerne skal sættes 2-3 gange deres længde ned i jorden. Ved de helt små frø, lægges de som regel bare oven på jorden, hvorefter man kan give jorden med frø, et let tryk med håndfladen, så frøene ligger lidt fast ved vanding/regn.

Fra frugtskålen: 

Så er der fyldt op i spirebakken.

Æblekerner

Chili

Ingefær

Fra krydderihylden:

Kommen

Grøn kardemomme (hel)

Fra køkkenskabet:

Solsikke (uden skal)

Sesam

Birkes

Chiafrø

Græskarkerne

Enebær

Peberkorn

Rosenkål har små frø siddende på starten af 
bladstilken - det havde jeg aldrig lagt mærke til før!

Majskerne

Fra køleskabet:

Rosenkål

Peberfrugt 

Indsamlet frø:

Morgenfruer

Franske anemoner

Stokroser

Forskellige frø fra to ukendte blomster

Når planter blomster, så er hensigten at blomstens frugtanlæg bestøves af pollen, for efter der er sket en bestøvning, kan blomsten danne frø, som bliver siddende i blomsten, eller som sidder som kerner i en frugt. Planterne kan blive bestøvet på forskellig vis, det kan ske ved insektbestøvning (eks. frugttræer og raps) og ved vindbestøvning (eks Fransk Anemone, mælkebøtte og græs)(Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 88-90). 

Når plantens frø/kerner er modnet, kan de sprede deres frø på forskellig vis. Frøene kan spredes med vinden, eller ved selvspredning, "hvor planten selv er i stand til at kaste frøet væk fra moderplanten" (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 91). Mange frø kan også blive spredt på forskellig vis via dyr, frøet sætter sig fast i pelsen, og "tabes" senere på turen, frø der graves ned af eks. mus som vinterforråd, eller af eks fuglen, som har spist et bær, hvorefter frøene ender i deres ekskrementer, og spredes den vej (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 90-92). 

De frø og kerne jeg har valgt at bruge, bliver i naturen spredt på forskellig vis. Mange af planter kan vi som mennesker købe i supermarked, byggemarked eller på en planteskole. Men hvis jeg ser bort fra det, så har jeg har den Franske Anemone, som har nogle fine hår på frøet, som spredes med vinden. Æblekerne kan spredes via nedfaldsfrugt, eller fra dyr som har spist af frugten, og efterlader kernerne i deres ekskrementer. Mange af frøene tænker jeg også spredes ved selvspredning.

Den 11. januar 2021 plantede min søn og jeg 24 forskellige typer frø i potter, jeg gik ikke ud fra at det ville lykkedes at de alle 24 typer frø vil spire. Men i dag d. 25. januar to uger efter start, er der fire typer frø der spirer. De står i et sydvendt vindue.

Fra venstre mod højre: Majs, sort birkes, chiafrø og solsikkekerne.

Pædagogisk-didaktiske overvejelser: Det kan for en daginstitution eller klasse være interessant at dyrke solsikke. Jeg tænker det er en blomst, de fleste børn kender fra billeder i bøger eller fra eks børneudsendelse. Men hvor mange børn, har set en solsikke i virkeligheden, helt tæt på? En solsikkeblomst kan blive fra 1 meter til 3 meter høj, men nogle sorter kan blive op til 5 meter.

Solsikke er umiddelbart nemme at anskaffe (kig evt. i køkkenskabet) og at plante, efterfølgende har børnene de små potter stående inde i deres stue/klasse, så de eks. kan blive mindet om, at de har en plante de skal tage sig af, og børnene har mulighed for at følge med, når der sker nogle ændringer, for når kimbladene vokser frem, vil de se en forandring hver dag, og kan børnene følge med i den daglige vækst. 

Børnene kan med genbrugsmaterialer lave deres egne potter og bakke, som de skal stå i. De medbringer hver en tom og rengjort 1 liters mælke eller yoghurt karton og fire toiletruller. Den ene side af mælkekartonet klippes op i den ene ende og på de to langsider, flappen vippes tilbage, og man kan sætte et billede på af det barn der har denne bakke, hvis aktiviteten laves med små børn, som ikke kan læse eller skrive. Kan børnene læse og skrive deres eget navn, kan flappen klippes af, og barnet skriver navet på siden af kartonet/bakken. De fire toiletruller fyldes med jord, og sættes ned i bakkerne, herefter sår man frøene i jorden. 

Når planterne er blevet store nok, plantes de ud i et område på matriklen, hvor de kan få lov til at vokse, og er nogenlunde beskyttet mod vild leg og flyvende fodbolde. Børnene skal også have mulighed for at kunne komme hen og se til deres solsikker, efter de er blevet plantet ud, så børnene kan følge med i plantens fortsatte udvikling og vækst. Hvis alle fire planter i børnenes bakker bliver til noget, er det meningen at to af solsikkeplanterne plantes ud på matriklen, og de to andre solsikkeplanter, må de tage med hjem og plante dem i haven hjemme hos dem selv, eller eks ved deres bedsteforældre, hvor de også kan fælge med i væksten, og se om der er forskel i plantens udvikling og vækst, hvis det er større børn, kan de undersøge om der er forskel på vækstbetingelserne, står de eks i vind læ eller står de udsat, er der varmt eller koldt, står planten i direkte sollys eller skygge, og får planten nok vand.

Et lille tip til genbrug: Hvis du har købt en julekalender, hvor indmaden/formen, som de små kalenderpakker ligger i, er lavet af papir, så kan du bruge dem til små plantepotter, hvor du sætter frø i til forspiring. 

Hvordan gør man: Fyld formen med pottemuld, og put eks. morgenfruer eller solsikkefrø i hvert rum (se evt. på frøpakken, hvornår på årstiden man kan plante frøene), når de er forspiret og store nok til at bliver plantet ud, kan du tage hele bakken med ud og plante den i jorden, hullet skal ikke være meget dybere en bakken, og dækkes med et tyndt lag jord. Efter nogle uger er formene komposteret, og du har et lille område i den have med en masse morgenfruer, som insekterne er glade for, eller en masse store flotte solsikkeblomster.

Papirs formene som har været indvendig i en (købt) julekalender. Genbrug bakkerne ved at fylde dem med jord, og plant de frø i, som du har lyst til. Formen er komposteret i jorden efter nogle uger.

Litteraturliste:

• Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.