Dyrehold opgave A-B-C-D-E
OPGAVE A
Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
SFO 0-3 klasse.
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
Viden i forhold til mangfoldigheden af naturen.
Hvordan lever dyrene ude i naturen, og hvilken indflydelse har årstiderne på dem?
Formidling af hvordan de enkelte terraria er indrettet, og hvordan det kan tilgodese sneglenes naturlige adfærd.
Praktisk arbejde med dyr og formidling af ansvaret man har over for det levende væsen.
Arbejde med dyr åbner op for et læringsrum som åbner op for social deltagelse og samarbejde.
Reelle konsekvenser er indlejret i aktiviteterne, hvordan omgås man med de dyr man har ansvar for.
Dyrearter
Der blev truffet overvejelser om at vi måske vælger den afrikanske kæmpesnegl,
Vandsnegle (observation af dyrene som lever under vandet og i vores omgivelser).
(Visualisering af livet under vandet).
Vinbjergsnegle (observation af dyrene som lever i vores omgivelser)
Afrikansk kæmpesnegl ( trækker sig ikke tilbage i huset så hurtigt når de bliver rørt).
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
- Vi vil gøre brug af et akvarie til vandsneglene, som giver muligheden for at man kan undersøgeog for øje på vandsneglene og planterne som blev sat op.
- For vinbjergsneglene har vi planer om at sætte et terrarium op, som også giver muligheden for at børnene selvstændig kan undersøge dyrene
- Aspekter som også blev tænkt med ind er tilgængeligheden af dyrene, skal der altid være tilgang til dyreneeller er det noget der bliver lavet til planlagte tidspunkter hvor man sammen med børnene observerer dem.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
Katalog viden i forhold til bestemmelse af de specifikke arter der bliver arbejdet med.
Analog viden med henblik på børnenes hverdag.
Dialogisk viden knyttet til dialoger det opstår gennem beskæftigelsen med dyrene.
Kropslig viden - den fysiske kobling, hvordan sanses det, hvordan er det at røre ved de ting der bliver behandlet.
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
- Nysgerrighedens langvarighed kunne være et af målene som kunne vise sig igennem børnenes adfærd
- under aktiviteter som gennemføres.
- Hvordan omgås børnene med selve dyret, lykkedes formidlingen om hvordan man rører og behandler som?
- Børnene tegner dyret (de anatomiske egenskaber og børnenes perspektiv på dyret).
- Børnene snakker om dyret, og fortæller andre om det. (Dialogisk viden som kan være med til at
- fordybe det viden som allerede er der, samt at læringsudbytte kan ske på tværs af børnene)
- Har børnene en større forståelse i forhold til hvordan sneglene lever i en naturlig omgivelser,
- og hvordan de tilpasser sig til de forskellige årstider.
- Børnene leger at de er snegle i en leg.
Hvorfor skal vi holde dyr i pædagogisk praksis?
Hos mennesket påvirkes både følelser og intellekt når man har med dyr at gøre. Et barn i 5-8 års
alderen vil hellere vælge at lege med med en kattekilling, eller se en kylling komme ud af ægget,
end at sidde foran computeren, børnenes nysgerrighed pirres (Didriksen, 2008, s. 27). Børnene
samler erfaringer og viden når der arbejdes meningsfyldt med dyr, dvs. at være med til at fodre
dem, muge ud og aktivere dem (Didriksen, 2008, s. 27). Ved at have dyr i pædagogisk praksis,
giver vi børnene mulighed for at opleve dette meningsfyldte arbejde med dyrene, hvilket måske
kan være svært at få derhjemme, da barnet ikke har nogen omgang med dyr hjemme i familien.
“Oplevelser med dyr og planter skal være en integreret del af børns hverdag for at kunne bruges
som et fundament for senere miljøforståelse og handlekompetencer...Arbejdet med dyrene bliver
et skub i den rigtige retning, så de stille og roligt kan opbygge en holdning til naturen med respekt
for det levende og med forståelse for vores afhængighed af dyr og natur” (Didriksen, 2008, s. 30).
I vores dyreholdsopgave har vi valgt to forskellige typer snegle. En som lever på land og en som
lever i ferskvand. Snegle er dyr som er langsomme, man skal være forsigtig med sneglene når
man håndtere dem, så der ikke kommer skader på deres sneglehus, især hos snegle ungerne, hvor
sneglehuset er en meget tynd skal. Hvis man håndterer snegle forsigtigt, trækker de sig heller ikke
så hurtigt ind i huset, men hvis de gør det, må barnet eller den voksne sidde stille og roligt med
sneglen i hånden, og vente på at sneglen kommer ud af huset. Derudover skal børnene være med
til at sørge for foder til sneglene, som de f.eks. skal finde udenfor, og de skal være med til at holde
buret rent.
Alt dette er med til at styrke barnets bevidsthed i omgangen med dyr, og det er med til at styrke
barnets motorik, udholdenhed, koncentration, opmærksomhed, empati og almen dannelse i
omgangen med sneglene. Der kan selvfølgelig opstå en risiko for at børnene synes at sneglene
er “kedelige”, fordi de ikke bevæger sig så hurtigt - der sker ikke rigtigt noget - der er ikke så meget
action i en snegl som i en mus eller kanin! Men der er det pædagogens opgave at gøre det
interessant for børnene, og finde på forskellige aktiviteter, der er med til at motivere børnene
omkring sneglene. De skal eks. tegne sneglehuset, i de farver og mønstre det har. Er der noget
underlag som sneglene foretrækker at kravler på eller undgår?
Vi har valgt Vinbjergsneglen fordi de lever i vores nærområde, så det vil være snegle børnene kan
støde på i naturen eks. hjemme i sin have. Dette kan have en positiv effekt på formidlingen af
sneglens livscyklus, da børnene nemmer kan relatere til, og de kan selv gå på opdagelse i naturen,
for at se om de kan finde sneglene.
I forhold til valget af vand snegle så har vi valgt den store mosesnegle, dette har vi gjort, da den
er ret stor i forhold til nogle af de andre ferskvandssnegle der findes i Danmark, og fordi den ikke
går i vinterdvale, som nogle af de andre snegle der findes i Danmark gør eks. posthornsnegle.
Vinbjergsnegl
Vinbjergsneglen er en af de største sneglearter som lever i Danmark, dets hus kan blive op til 4,5 cm bredt.
Vinbjergsneglen er ikke hjemmehørende i Danmark, men er udsat som fødesnegl. Den findes mest i Østjylland og Østdanmark, den lever bedst i en omgivelse hvor der er meget skygge. Den spiser for det meste plantedele og frugt, men kan også æde døde dyr og forskelligt organisk affald. Vinbjergsneglen er tvekønnet og parringen sker i maj eller juni måned. Den lægger op til 70 æg og kan blive op til 8 år gammel. I vintertiden gemmer den sig under forskellige former for materiale for at beskytte sig mod kulden, derudover danner den et kalklag ved indgangen til sneglehuset for at undgå udtørring (Naturporten, u.å. Vinbjergsnegl).
Neritina Semiconica
Neritina Semiconica er en brakvands snegle fra asien. Deres kost består af planter, for det meste kun af alger, de spiser også anden plante kost når de er sulten, men foretrækker stærkt at spise alger. deres optimal temperatur ligger mellem 24-28 grader, de har det ok med at være i akvarier med mindst 20 grader, men vil her ikke være så aktiv. Neritina familien har ofte pæne muster på deres hus. Det slags Neritina vi arbejder med har et pænt farvet hus med små sorte prikker på der danner et fint mønster. Denne snegle kan godt finde på at gå på oplevelse tur over vandoverfladen, dette er dog ret farligt nå de lever i akvarier fordi de hurtigt kan falde ned og dø eller komme til skade (Interaquaristik, u.å. Punktnapfschnecke).
Didaktisk og pædagogisk planlægning (SMTTE-model):
Sammenhæng:
Børnegruppen er børn i alderen 5-6 år. De har før arbejdet med observationer af dyr og planter i naturen, når de eks. er ude at gå tur. Børnene har plantet frø i potter, som de derefter er med til at passe i børnehaven. Udfordringer her er at gøre det attraktivt, og få alle børn involveret i vores aktivitet, da vi arbejder med et terrarie og har flere børn. Der er ikke plads til at alle fodrer og sørger for sneglene på samme tid.
Mål:
Vi vil gerne skabe en naturbevidsthed og visualisering af snegle der findes i naturen i børnenes nærområde. Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig en naturvidenskabelig viden, og dermed udvide deres begrebsverden, eks. ved kategorisering af snegle arterne, og dermed give børnene nogle naturvidenskabelige kompetencer eks. at kunne undersøge, observere, forudsige og eksperimenterer omkring de pædagogiske /naturfaglige aktiviteter vi laver med sneglene (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).
Tiltag:
For at kunne opnå vores mål, vil vi være ude i naturen sammen med børnene. Her vil vi gennem stilladsering, støtte dem i deres undringer og give dem mulighed for at tilegne sig katalog viden, omkring de ting vi arbejder med. Her er det vigtigt at pædagogerne er meget aktive og observerende, i forhold til hvad de enkelte børn har brug for til understøttelse af deres interesser. Når det kommer til pasning af sneglene, er det pædagogens opgave at sørge for, at minde børnene om deres opgave, som består i, at sørge for fodring af sneglene, rengøring af sneglenes terrarie, og at sneglene har det godt. Pædagogerne står for at lave en plan for, hvornår de enkelte børn står for pasning, fordi der ikke er nok plads til, at de alle sammen kan arbejde med det samtidigt. Derfor skal alle have lige mulighed for at kunne passe på og fodre sneglene.
Tegn:
Et tegn på opnåelse af målene er, at børnenes begrebsverden i forhold til sneglenes levevis/ageren bliver større. Om målet er blevet opfyldt kan observeres gennem dialoger sammen med børnene.
Desuden er et af tegnene, at børnene bliver mere bevidst, om det ansvar de har over for sneglene.
Børnene inddrager sneglene i deres fantasilege, eller tegner dem af sig selv, når de laver en tegning.
Observere hvordan børnene er i omgangen med dyr, som de finder i naturen. Er de eks. mere nysgerrige i at undersøge og observere dyret.
Børnene går på egen hånd på “jagt” efter dyr ude på legepladsen.
Evaluering:
Evaluering og justering undervejs i aktiviteterne, ved eks. spontant opståede situationer, eller ved aktiviteter der ikke fungere efter hensigten.
Mundtlig evaluering med børnene. (Efter aktiviteten er blevet gennemført?)
Mundligt evaluering med personale som er med i aktiviteten.
Dokumentation af forløbet i form af Dagbøger. Dette kan bidrage til evaluering og refleksion af forløbet, og en videretænkning af aktiviteterne i forløbet.
Litteraturliste:
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have.
Interaquaristik (u.å.) Interaquaristik. Lokaliseret d. 21. December 2020 på:https://www.interaquaristik.de/tiere/schnecken/punktnapfschnecke-vittina-semiconica/a-6858
Naturporten (u.å.). Vinbjergsnegl. Lokaliseret d. 21. December 2020 på:
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/vinbjergsnegl
OPGAVE B
Naturfaglig viden
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjule muligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.
Vinbjergsnegle (Helix pomatia): Vinbjergsnegle spise grønne planter, de spiser ikke noget der er rådnet, kun friske planter. Disse snegle har ikke brug for skjule muligheder da de har deres skjule mulighed med på deres bagende (sneglehuset). Om vinteren plejer de at grave sig ned i jorden og lukke deres sneglehus af med en kalk kappe. De har ikke brug for mange sociale muligheder, da de har det fint med at kravle rundt for sig selv hele dagen. Den er for det meste aktiv om aftenen og natten, når der er højere luftfugtighed. Vinbjergsneglene er hermafroditter, efter parring lægger de 20-60 æg i en lille hule. Til rengøring skal der bare sikres at der ikke er gammelt mad der rådner i terrariet. (Naturporten, u.å., Vinbjergsnegle)
Havesnegle og lundsnegl: Lundsneglen og havesneglen findes overalt i haven, og ligner hinanden meget. De har begge en skaldiameter på ca. 2 cm, og kan variere i farverne, sneglehuset kan være rødt, gult eller stribet. Men vi kan skelne lundsneglen fra havesneglen, da lundsneglen har en mørk skalrand ved åbningen, ved havesneglen er den lys. Lundsneglen kan godt lide mere tørre omgivelser, hvilket er atypisk for snegle (Videnscentret Bolius, u.å.,Snegle i haven, nyttedyr eller skadedyr).
Neritina Semiconica: Disse snegle spiser alger, og det nærmest hele tiden. Når den er vågen, og kravler rundt i akvariet, skraber den algerne af de overflader den bevæger sig hen over. Den kan bedst lide at bevæge sig over hårde overflader som sten og glas, derfor er bunden også dækket af mere groft kornet type jord. De har ellers ikke brug for skjule muligheder, da de føler sig sikker nok med deres sneglehus, man kan tit se dem kravle rundt på forsiden af akvariet, da de ikke gemmer sig, selv når de sover. Den kommer fra et varmere klima, så vandet skal være mindst 20 grader varmt, dog kan sneglene bedst lide temperaturer mellem 24 og 28 grader. Jeg kan ikke finde informationer om de er dag eller nat aktive, ud fra mine egne observationer ser det dog ud til, at de er mest aktive om dagen og sover om natten. Disse snegle lever naturligt i brakvand. De har også brug for brakvand for at formere sig, ofte vil der blive lagt æg i ferskvand akvarier, dog blive disse æg aldrig til noget. Jeg kan ikke finde informationer om årscyklus. I forhold til rengøring kan jeg sige, at det kan være lidt af en fælde, hvis man prøver at holde akvariet for rent, sneglene spiser nemlig masser af alger, og hvis akvariets glas bliver gjort rent for tit, er der ikke nok mad i akvariet, og de kan ende med at sulte. Derfor får de algebaseret mad, for at være sikker på at de ikke sulter. (Interaquaristik, (u.å.), punktnapfschnecke)
Etablering af dyrehold:
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.
Neritina Semiconica: Det akvarie sneglene befinder sig i, er en 20 liter cube. Den indeholder et inderfilter og et varmeapparat i bagenden af akvariet. Varme apparatet holder temperaturen på 25 grader. Foran teknikken gror der en rotala plante der hedder H’ra, den skulle egentlig gro op over teknikken og skjule for den, men der er pt. for meget lys. Forsiden og bagsiden af akvariet er opdelt med en sten kant og en afsænkning til forsiden, hvor der gror en forgrunds bund plante der ligner lidt græs, da akvariet ikke er så gammelt, og denne plante har brug for lidt extra lys, er der 2 lamper på pt., indtil den har bredt sig lidt mere ud. Bunden består af grovkornet jordbund, og over akvariet befinder der sig en afdækning af glas.
Vinbjergsnegle, to havesnegle og en lundsnegl: Sneglene er i et plastik terrarie der måler 30x40x20 cm (24 liter). Der er riller i låget, så der er god udluftning. I midten af lågen er der en lille låge/dør man kan åbne, når der eks. skal lægges foder i terrariet. Bunden er dækket af ca. 5-7 cm jord udefra haven, i noget af jorden er der også nedfaldne blade fra de omkringstående træer. Ovenpå jorden ligger der et skår fra en potte, en gammel afbarket gren (ca. 20 cm.), afrevet græs som dækker ca. ¼ af jorden, og der er et buet stykke bark, som danner en tunnel (ca. 20 cm.) som sneglene kan kravle ind under. Fordelen ved at have dyrene i et gennemsigtigt terrarie, er at børnene har mulighed for at kunne se dyrene fra alle sider,, og de kan følge med i havd der sker i løbet af dagen. Derudover er det også praktisk at terrariet ikke er så stort og tungt, eks. når det skal rengøres, kan vi bære det hen og sætte det på et bord i køkkenet.
 |
| Snegle, "dekoration" og foder er puttet i terrariet. |
 |
| Her ses de fire snegle som vi fandt i haven. Vi har valgt at ligge dem med kalk skallen ud mod ruden, så vi kan følge med i hvornår de kommer frem fra dvalen. Set fra venstre er det vinbjergsneglen (Helix pomatia), to rødbrune havesnegle og til sidst en gul lundsnegl (Skoven-i-skolen, u.å., Snegle). |
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).
 |
(Skoven-i-skolen, u.å., Snegle), (Videnscentret Bolius, u.å., Snegle i haven, nyttedyr eller skadedyr) |
9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).
Den 4. januar 2021 gik vi (min søn og jeg) ud i haven for at finde Vinbjergsnegle. Om sommeren har vi mange Vinbjergsnegle, og andre forskellige arter af små snegle med hus, så jeg gik ud fra at det ville være nemt at finde nogle Vinbjergsnegle.
Vi havde læst os frem til, at snegle graver sig nogle centimeter ned i jorden, og lukker deres indgang af med en skal af kalk, hvilket er med til at beskytte sneglen mod kulde. Vi gravede jorden op i overfladen, med en lille planteskovl, og fandt nogle små snegle med hus, som havde en fin hvid kalkskal, der lukkede af for indgangen.
Efter 1,5 time havde vi ikke fundet nogle vinbjergsnegle endnu, og vi havde kigget og gravet og ledt alle mulige steder i haven, selv under det lange græs i skellet mellem haven og græsmarken, men til sidst fandt vi én enkelt Vinbjergsnegl. Den lå oven på jorden i et bed som kaldes en krydderurtesnegl - ironisk nok! Den lå op af en kant, bag ved en lille krydderurt, i læ for vinden.
Vi tog fire snegle med ind, som skulle bruges til vores dyrehold. Status blev én vinbjergsnegl, to havesnegle af samme art og udseende, med et rødbrunt sneglehus og en lys skalrand, og en lundsnegl som har et lille gult sneglehus, med et mørk skalrand ved sneglehusets indgang.
De tre snegle (vinbjergsneglen og de to rødbrune havesnegle) har alle en fin og kraftig kalk skal. Den gule snegl, lundsneglen, har en meget tynd skal, som er så tynd, at vi næsten kan kigge igennem den.
 |
| Allerede efter 1,5 time indenfor er den gule lundsnegl "stået op" fra sin dvale, og er ved at kravle op - se midt i billedet. Til højre for sneglen ses den meget tynde kalkskal. |
 |
| Den 6. januar, to dage efter at sneglene er kommet ind, står den mindste af havesneglene op fra dvale. Lundsneglen er i nederst i venstre hjørne, og havesneglen ligger mellem træstykket, barken og agurken. |
Så er det tid til at skifte foderet ud, og min søn hjælper med at finde noget frem fra køleskabet og klargøre det. Vi undersøger hvad de bedst kan lide - æble, rød peberfrugt, tomat og agurk
Den 16. januar finder jeg finder jeg ved et tilfælde to vinbjergsnegle i naboens have, som min søn og jeg får, med stor begejstring, lov til at tage med til vores dyrehold.
 |
| Det er spændene at kigge på sneglen, og mærke hvordan det føles når den kravler på ens hånd. |
 |
| Den store af de to havesnegle er næsten 5 cm. lang, når den snegler sig fremad. |
 |
| På billedet kan man se frisk afføring, den grønne pølse som ses midt på sneglen. Sneglens lufthul er også det sted afføringen kommer ud. Lufthullet ses som en mørk plet mellem sneglen og sneglehusets kant - afføringen "peger" hen mod lufthullet (skoven-i-skolen, u.å., Snegle). |
 |
| Sneglene blev studeret endnu engang. De er puttet i en plastikbøtte, hvor vi har prikket huller i låget med et lille søm, så de kan få luft. |
 |
| Så blev der tegnet, og der var mange detaljer med (tentakler med øjne, følehorn, åndehul, slim, sneglen sneglehusets mønster og farve). |
Når sneglen står op af dvalen løsnes kalkskallen. På nedstående foto kan du se den ene vinbjergsnegl (den gule), som lige er stået op af dvale, kalkskallen ligger øverst til højre.
 |
| Den 21.01.2021 står den "gule" vinbjergsnegl op af dvale. Kalkskallen ligge til venstre for den anden vinbjergsnegl. |
 |
| Kalkskallen fra en havesnegl og en vinbjergsnegl. |
Litteraturliste:
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
Interaquaristik (u.å.). punktnapfschnecke vittina semiconica. Lokaliseret d.16. januar 2021 på: https://www.interaquaristik.de/tiere/schnecken/punktnapfschnecke-vittina-semiconica/a-6858
Naturporten (u.å.). vinbjergsnegle. Lokaliseret d.16. januar 2021 på: https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/vinbjergsnegl?category_id=68
Skoven-i-skolen, (u.å.). Snegle. Lokaliseret d. 22. januar 2021 på:
Videnscenter Bolius (u.å.). Snegle i haven, nyttedyr eller skadedyr. Lokaliseret d. 22. januar 2021 på: https://www.bolius.dk/snegle-i-haven-nyttedyr-eller-skadedyr-12544
OPGAVE C
Pædagogiske aktiviteter
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.
Vores SMTTE-model til dyrehold ligger til slut under OPGAVE A!
Når man planlægger og gennemfører et forløb i forhold til dyr, kunne det være godt hvis man inddrager børnene i hele processen. Man kunne formidle til børnene, at sneglene faktisk kan findes i det nærområde man befinder sig i. Det at børnene får lærerige oplevelser i det nærområde de befinder sig i, kan have en positiv indflydelse på deres forståelse i forhold til det økosystem som ligger lige foran deres fødder (Didriksen, 2008, s. 30). Efterfølgende kunne man, som allerede beskrevet i opgave B, etablere dyrehold opgaven på denne måde, at børnene bliver delt op i små grupper (ansvarsgrupper), som på skift, sammen med en pædagog, beskæftiger sig med dyrene, og vedligeholder buret og står for dyrenes forsyning i forhold til føde. Dette kan skærpe børnenes bevidsthed i forhold til det ansvar de faktisk har over for dyrene, at dyrene faktisk er nogle levende organismer. Da dyrene er indfanget, er det os som har ansvar for dem -dyrene er afhængig af os (Bækgaard et al, 2013, s. 9).
Dyrene vi har valgt, byder ind med forskellige muligheder. Klimarelateret er dyrene meget neutral, da man hverken har brug for meget plads eller ressourcer til at kunne holde snegle. Man kan argumentere for, at de bidrager til en social proces, ved at man kan integrere børnene gennem medejerskab i forhold til oprettelse af selve dyrehold (Bækgaard, Hinge & Koed, 2013, s. 9). Man kan formidle til børnene, at det faktisk er deres ansvar at sørge for sneglene og sikre sneglenes overleven. Sneglenes adfærd er afhængig af, om man rører ved dem eller ej. Sneglene har en meget rolig adfærd, de laver hverken lyde eller bevæger sig hurtigt. Når det er tid til at observere sneglene, er det dermed nemmere at få et kig på sneglene, samtidigt bliver det nemmer at holde sneglen og mærke sneglen i hånden, som er en anderledes oplevelse end bare at observere et dyr på afstand (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s.113). Andre sociale muligheder i sammenhæng med dyreholdet, vil være at man danner små grupper, som skiftevis kommer til at beskæftige sig med dyrene, derved bliver de ansvarlig for at vedligeholde buret og fodre sneglene, og sørge for at de trives.
Som aktivitet vil det være oplagt at sætte sig ned med børnene og lave nogle æstetiske produkter, det kunne være at tegne dyrene, men der er også mulighed for at være mere kreativt. Her kunne der også arbejdes med eks. ler og bruge det til at lave snegle skulpturer. Ved at børnene får mulighed for at få stimuleret deres sanser gennem kropslig handling, er det med til at understøtte børnenes langtidshukommelsen, og giver dermed børnene mulighed for at tilegne sig læring (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 62-63).
Endnu er aktivitet er at undersøge sneglenes behov sammen med børnene, INDEN at vi finder sneglene, så børnene på forhånd ved, hvad det kræver at holde snegle i fangeskab. Vi kan sammen med børnene opsøge viden i form af bøger og via internettet. Vi kan se en film i fællesskab, som handler om sneglene og deres behov, og de kan lære noget om sneglens anatomi, og dermed få sat nogle naturfaglige begreber på sneglen. Dette kan hjælpe børnene til at forstå, hvilken betydning snegle har for vores økosystem.
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Som nævnt i spørgsmål 10, var en af vores aktiviteter at lave et æstetisk produkt.
I dette tilfælde har jeg (Carina) prøvet at understøtte udviklingen af min søns naturvidenskabelige kompetencer. Han er næsten seks år gammel, hvilket jeg skal tage med i min overvejelse, når jeg vil lave en aktivitet. Jeg har en forventning om at han på nogle områder godt selv kan komme frem til en konklusion ift. snegle, med den viden han allerede har, og ved andre overvejelser og konklusioner har brug for hjælp og vejledning. Gennem observation, kommunikation, stille spørgsmål og konstruere bliver disse naturvidenskabelige kompetencer sat i spil (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).
De forskellige vidensformer kommer i spil, da vi undersøger og observere sneglen, mens den kravler rundt i hånden og på bordet. Jeg sætter nogle naturvidenskabelig begreber på sneglen og dens udseende, og min søn får udvidet hans katalog viden eks. hvad der er følehorn, hvor øjnene sidder, og at sneglen har et åndehul. Vi har samtidig en udveksling af dialogisk viden, og den analoge viden sanses via hans hånd, hvor sneglen kravler (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 59-62).
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
I vores tilfælde behøver man ikke nødvendigvis at købe sneglene, vi har den mulighed, at vi faktisk kan gå ud i naturen med en gruppe af børn, for så at finde og indsamle sneglene. Dette fører til at der er mulighed for en viden gevinst hos børnene, som allerede argumenteret i de forrige spørgsmål. I det at de får muligheden at lære noget om de dyr, og eksplicit de snegle som lever i vores nærområde, bliver sneglene inddraget i læreprocessen. Når man nu tænker rollen som pædagog i relation til aktiviteten, vil pædagogen være igangsætter til aktiviteten, når man går ud i naturen for at finde dyrene. I forhold til den daglige pasning og ansvaret som går i sammenhæng med dette, vil det betyde at man som pædagog skal være indstillet på, at man er den personen, som i sidste ende er ansvarlig for dyrene, selvom man også giver noget af ansvaret/medejerskabet til børnene.
Sneglene holdes i terrariet, indtil det er varmt nok udenfor, herefter sættes de ud i naturen igen, hvor de blev fundet. Afkom fra sneglene sættes også ud samme sted som de andre snegle. Udsætningen af sneglene sker sammen med børnene.
Litteraturliste:
Bækgaard B., Hinge H. & Koed H.K. (2013) Pædagogisk arbejde med demokratisk forståelse. København: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse.
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have.
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
OPGAVE D
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
En måde man kan formidle udviklingen af dyreholdet på, er ved at man i starten af processen dokumenterer sneglenes størrelse ved at måle og veje dem, og ved hjælp af billeder. Dette vil muliggøre at eksemplificere sneglenes vækst på længer sigt, og man kan løbende dokumentere processen i hvilken fart sneglene vokser. Man kan også gå i dialoger med børnene, om der er sket forandringer i forhold til sneglene. Under dialogen vil det være vigtigt, at man giver plads til børnenes egne observationer. Som allerede skrevet kan det være en ide at underbygge formidlingen ved hjælp af billeder.
Man kan inddrage børnene i at forberede buret for at skabe muligheden for dialog, med perspektiv i den omgivelse sneglene naturligt lever i. Dette vil også skabe muligheden for, at fordybe den viden børnene allerede har fået gennem potentielt, at have fundet sneglene i naturen.
Desuden kan man lave plancher sammen med børnene, som omhandler forskellig fakta om sneglene. Man kan for eksempel inddrage, hvor sneglene lever naturligt, hvad de spiser, og hvordan de ser ud. Plancherne vil give børnene muligheden for, at de kan vende tilbage til dem, når der opstår spørgsmål i forhold til sneglene. Plancherne kan blive et fælles tredje i forhold til at komme ind i en dialog, med henblik på det som blev tegnet.
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
En form for stilladsering vil være, når man sammen med børnene arbejder med sneglene, at børnene øver sig i, at begå sig i dialog sammen med den voksne og børnene imellem. Den voksne skal være opmærksom på at give plads til spørgsmål og observationer af børnene, og ikke er for hurtigt til at svare på de spørgsmål som bliver stillet, sådan at det er børnene selv, som primært finder frem til svarene og erkendelsen.
En anden mulighed vil være, at børnene tegner sneglene efter første gang de har set dem. Dette vil muliggøre at børnene har muligheden for at vende tilbage til de tegninger de har lavet efter et stykke tid, dette kan give anledning til en dialog, om der er de detaljer (eks. kropsdele) på sneglen som de kender, eller er der nogle ting/detaljer, som de ikke har med på deres tegning. Desuden vil det give muligheden for at få et indblik i børnenes perspektiv på dyrene.
OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Jeg (Lasse) fik et bedre indblik i, hvordan man kan involvere børn i naturprojekter, og gøre det mere spændende for dem, imens der også bliver mulighed for at få mest mulig læring ud af de processer vi arbejder med. Det har hjulpet mig med at udvide min egen katalog viden omkring snegle, og hvordan jeg kan formidle denne viden videre til den målgruppe jeg arbejder med. Derudover har jeg også fået et bedre indblik i, hvordan man kan arbejde med dyr og holde dem i længere perioder, for at give børnene mulighed for at fordybe deres viden lidt bedre og rent faktisk får mulighed for at sørge for dyr.
Jeg (Carina) fik en en større katalog viden ift. de tre snegle arter, deres levevis og anatomi. Jeg har fået styr på, hvordan jeg kender forskel på en havesnegl og en lundsnegl, ved at se på farven ved skallens åbning. Jeg er også blevet ret overrasket og imponeret over, hvor stærk en snegl er. Sneglen kan trække med en ret stor kraft, når den skal trække sit sneglehus fri, hvis jeg holder huset mellem mine fingre. Dens “sugeevne” på foden gør at den kan holde rigtig godt fast, på det sneglen sidder på, og det kan gøre det svært at få den fri.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Der er flere etiske aspekter der kommer i betragtning, imens vi arbejde med dyreholdet. Det første vi tænkte på var: “Er det okay at holde dyr?”. I princippet bliver dyrene jo bare puttet ind i en lille kasse, uden mulighed for at komme ud. Her er der flere forskellige aspekter der lidt møder hinanden, i princippet er det ikke okay bare at fange noget ude i naturen og lukke det inde, ofte vil der ikke blive opfyldt krav som plads og ordentlig mad. Det der er vigtigt for at forholde sig etiske korrekt i dette punkt, er at sørge for at give dyrene et sted, hvor der er nok plads til dem, og sørge for at de har nok frisk mad og vand så dyrene kan trives, derudover skal buret/indhegningen holdes rent. Derudover er der også spørgsmålet om, hvordan sneglene skal håndteres, og hvem der gerne må håndtere dem selv. Det vi lagde mærke til var, at sneglene kunne suge sig rigtigt godt fast, til et punkt hvor det var meget svært at få dem af igen. Derudover kan det være svært for at barn at vide, hvordan man passer på et dyr i denne størrelse, og hvad der ikke er for godt for dyret, snegle laver ikke lyde så det kan være svært at forstår for et barn. at der er noget galt hvis den ikke siger noget. Den eneste måde sneglen kan vise at den vil beskytte sig selv, er gennem dens adfærd, hvor den trækker sig ind i sit hus. Derfor valgte vi, at der altid skulle være en voksen med, når børnene arbejde med sneglene. Til sidst skal vi også gøre os tanker om, hvordan vi ender med at sætte dyrene ud igen, uden at det kommer til at blive en stor ulempe for dyrene. Lige nu er det midt om vinteren, vi fandt dyrene gravet ned i deres vinterdvale. Nu er de vågnet op af dvalen, og er indenfor ved skønne temperaturer. Hvis vi nu bare ville sætte dem ud igen, kan vi risikere at de får kuldechok og dør. Derfor har vi tænkt os at holde dyrene, indtil vejret tillader os, at vi kan sætte dyrene ud i det fri igen, uden at de kommer til skade eller risikerer at dø af kulden.
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Ud fra almen dannelse, så håber vi at dyreholdet kan have en positiv indflydelse på, hvordan børnene omgås andre, dette gælder både mennesker OG dyr. I stedet for at skrige og træde på en edderkop, så håber vi at børnene gennem arbejdet med dyr, i stedet vil sætte sig ned og observere edderkoppen, eller tage den op i hånden for at kigge nærmere på hvordan den ser ud.
Skoler og institutioner kan have svært ved at åbne sig overfor det omgivende samfund under en Corona pandemi og diverse restriktioner, da samfundet er lukket delvist ned. Men under normale omstændigheder, vil det være oplagt at inddrage de lokale tilbud, der støttet op om det emne man har. Ud fra vores dyrehold, kunne det være oplagt at tage på et naturmuseum, eller ud i et lokalt naturområde som en skov eller en sø, her kan der også involveres en naturfaglig guide/naturvejleder, som kan give et bedre indblik i den biotop vi besøger. Det kan også være et forløb der omhandler biodiversitet og økosystemet, som giver børnene et indblik i hvordan naturen og dyr er forbundet med hinanden.
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Det var dejligt at opleve, at et barn ikke siger “ard hvor ulækkert”, når der kravler en snegl rundt på barnets hånd, og efterlader et lille slimspor. Barnet var også meget nysgerrigt, og kikkede på sneglene.
Det gav også anledning til spontane lege, hvor vi legede at vi var snegle. Barnet var også med til at bage boller, hvor barnet gerne ville forme en af bollerne så den lignede en snegl.
Vi er også overrasket over den positive indvirkning oplevelserne har haft på vores interesse for snegle. Det gør det mere spændende, når vi har lært noget mere om de forskellige arter af snegle, og til sommer, vil vi sikkert kigge lidt mere interesseret på de snegle vi finder i haven eller på en gåtur.
Kommentarer
Send en kommentar