Fugle i pædagogisk praksis

Intro til fugle i pædagogisk praksis



Vi vil lave et forløb om fugle sammen med børn i alderen 5-6 år, som foregår over seks uger. Der vil være aktiviteter, hvor vi skaber opmærksomhed på de fugle der er på området, bygger et fuglehus sammen med børnene, bliver opmærksom på fuglenes stemmer og deres udseende. Det er nogle bestemte fuglearter som bliver tematiseret, da vi ved at de holder til i området - musvit, solsort og krage. Efter fuglehusene er blevet bygget og sat op, er det muligt at observere hvilke fugle der kommer for at yngle i dem.



Sammenhæng                


  • Vi er tre pædagogstuderende som arbejder med en gruppe børne i alderen 5-6 år.

  • Forløbet finde sted både indenfor, i udearealet og i værkstedet. 

  • Der afsættes 6 uger til forløbet.

  • Vi har en formodning om at børnene kan genkende nogle fugle af udseende, og de ved at fuglene pipper. Nogle af børnene kender måske nogle af arterne ved navn, men vi har ikke en forventning om at de kan genkende fuglearters fuglestemmer fra hinanden.

  • Vi kan selv genkende nogle få fuglestemmer, men vi ved ikke hvilken fugleart stemmen tilhører.

  • Vi er underlagt Dagtilbudsloven.

  • Sørge for materiale til at bygge to fugle huse.

  • Bruge hjemmeside, app og/eller bøger med fugle stemmer og som faglig kilde.  

    • Fuglestemmer via hjemmeside (Fuglestemmer (u.å.) Fuglestemmer).

    • Artbestemmelse med app (Dansk Ornitologisk Forening (u.å.). DOF’s fuglebog).



Mål 


  •  Vi vil skabe et naturfaglig læremiljø som giver mulighed for at danne en læreprocess i forhold til fuglearter som lever i nærområdet

  • Vi vil skabe et læremiljø som skaber rum for at lære om fuglearternes egenskaber.

  • Vi vil skabe en pædagogisk aktivitet hvor vi sætter de forskellige vidensformer i spil (Ejbye-Ernst, 2015, s.59-62), og giver børnene mulighed for at udvikle deres naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst, 2015, s.183).



Tiltag


  • Der afsættes 6 uger til forløbet, den første uge introduceres børnene for de fugle vi vil arbejde med, og taler med børnene om fugle, deres udseende og deres fuglestemmer. De efterfølgende to uger bruger vi på at forberede fuglekasser (Skoven i skolen (u.å.) Byg en redekasse af brædder), hænge dem op på institutionens område, og taler videre med børnene om fuglene og artsbestemmelse. De næste tre uger bliver en periode, hvor vi observerer fuglene, og giver børnene mulighed for at afprøve og blive bedre til at se hvilke fugle der besøger vores kasse.

  • Vi tilstræber en socialkonstruktivistisk tilgang.

  • Vi vil skabe et en aktivitet der giver børnene muligheden for at aktivere flere forskellige vidensformer i læringen om fugle. Her er det vigtigt vi aktivere børnene i forløbet for at holde deres interesse og giver dem de bedste muligheder for læringen.

  • I dette forløb vil vi gerne arbejde med fuglekasser som projektarbejde. her vil vi arbejde med en gruppe børn. for at skabe gode læringsmuligheder vil der være meget til til dialog omkring fuglene men også mulighed for selv at kunne observere fuglene.



Tegn


  • Godt tegn er hvis børnene selvstændig kan spotte hvilken fugle det er vi har ved vores kasse, enten ved at bestemme deres udseende eller deres sang.


  • Når børnene tegner fuglene og kan anvende den viden de har opnået igennem dette forløb for at kunne tegner deres specifikke kendetegn og kan artsbestemme den fugle de har tegnet.

  • De indrager fugle i deres egne lege og rollespil.



Evaluering


  • Muntlig evaluering med bønene

  • Muntlig evaluering med igangsætteren 

  • Mundtlig evaluering mellem de pædagogstuderende



Afprøvning i praksis

Her kan det ses, hvordan barnet bliver spurgt om forskellige fuglearter som ses på computeren. Desuden kommer de ind på arterne som lever i nærområdet, samt at barnet ud af egen motivation fortæller om egenskaber hos fuglene.



Her gribes barnets spontane idé og initiativ af den voksne, efterfølgende afprøves hypotesen. Barnet vil afspille fuglestemmerne udenfor, fordi at det vil lokke fuglene til.



Et barns logik for hvorfor en krage hedder en krage! :-)



PC'en står udenfor på bordet og afspiller fuglestemmen for musvit.
Døren står på klem, så vi kan høre om der er nogle fugle der "svarer". Denne dag var det blæsevejr, så vi så ikke nogle fugle udenfor, så vi vil afprøve det igen en dag med mindre blæst. 


Vi laver en fuglekasse

 I denne aktivitet kan børnene hjælpe med at forberedelserne med fuglehuset, hvor der skal måles af, afmærke de steder der skal saves.. Bagefter kan de hjælpe med at at finde skruer og bits der passer til skruerne, når fuglehuset skal sættes sammen. Til slut skal det hænges op i et træ. 
Ved at integrere børnene i alle disse arbejdsopgaver, kan vi støtte op om deres udvikling af sociale kompetencer, deres motorik ved brug af værktøj, forståelse for længde, tålmodighed, udholdenhed og fornuftig omgang ved brug af saven. Når fuglehuset er færdigt og hængt op, kan børnene efterfølgende følge med i, om der er nogle fugle der "flytter ind" i kassen og bygger rede.

Vi tager mål til fuglekassen.

Vi hjælper hinanden med at save og holde brættet fast.

Der saves og saves og saves....

Vi hjælpes ad med at sætte siderne sammen.





Fuglehuset er lavet sådan at vi kan åbne låget for eks. at gøre rederkassen ren.


Vi blev enige om et sted hvor det skulle hænge - med nok afstand til vores andre fuglehuse, og med "indgangen" vendt mod nord, og i et træ (træet er lige blevet beskåret, men har normalt lange grene som hænger ned). 




Litteraturliste 



  • Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Spireforsøg med bønner.

Billede
  Science i pædagogisk praksis Spireforsøg Introduktion: Vi vil gerne undersøge, hvordan det ser ud, når en bønne begynder at  spire, og om det har en betydning for bønnens vækst, hvordan “navlen” på bønnen vender under spiring. Sammenhæng: Vi vil lave vores undersøgelse sammen med 16 børn i 1. kl. Under forløbet vil mange af de naturvidenskabelige kompetencer komme i spil eks, at opstille hypoteser (har det en betydning for bønnens vækst, hvordan “navlen” på bønnen vender, når den skal begynder at spire), eksperimentere (vi laver et spireforsøg med bønner), observere, undersøge og kommunikere (vi holder øje med bønnernes spire proces, og snakker om, hvad der er vi ser). Inden vi starter spire forsøget, vil vi gerne vide mere om, hvad børnene ved om planter. Vi vil spørge børnene om, eks. Hvordan ser en plante ud? hvad består den af? kan en plante vokse alle steder? hvad har en plante brug for at kunne vokse? Denne opstart til vores aktivitet vil vi gerne runde af med at børnene laver
Læs mere

Dyrehold opgave A-B-C-D-E

Billede
OPGAVE A Mål for dyreholdet 1. Vælg en bruger/borger gruppe  SFO 0-3 klasse. Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur. 2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? Viden i forhold til mangfoldigheden af naturen.  Hvordan lever dyrene ude i naturen, og hvilken indflydelse har årstiderne på dem? Formidling af hvordan de enkelte terraria er indrettet, og hvordan det kan tilgodese sneglenes naturlige adfærd. Praktisk arbejde med dyr og formidling af ansvaret man har over for det levende væsen. Arbejde med dyr åbner op for et læringsrum som åbner op for social deltagelse og samarbejde.  Reelle konsekvenser er indlejret i aktiviteterne, hvordan omgås man med de dyr man har ansvar for.              Hvilke konsekvenser kan det have for dyr og organismer i naturen.        Dyrearter Der blev truffet overvejelser om at vi måske vælger den afrikanske kæmpesnegl,             fordi den ikke trækker sig så hurtigt tilbage i sit hus, når den bli
Læs mere

Bålmad Tilberedningsteknikker

Billede
Tilberedning af mad over bål Svensk pølseret tilberedes i bålgryde og brød bages i Hollænder ovn   Den ene aktivitet som vi har lavet på vores biotop, er en afprøvning af forskellige måder at tilberede mad på over bål. Vi har brugt en bålgryde, som står på et lille stativ, hvor maden laves over gløder eller små flammer (gryden til venstre på billedet øverst). Vi har også brugt en Hollænder ovn, som er en støbejernsgryde, her lægger man et lag gløder ud, som gryden stilles oven på, derefter lægges der gløder rundt om gryden og oven på låget (på billedet ovenfor, har vi stillet gryden oven på et lag gløder).   Der er noget fascinerende ved at lave mad over bål, og tilberede maden under lidt mere primitive betingelser en i dagligdagen. Der er også noget specielt ved at sidde i naturen og spise den mad der er lavet over bålet. Hvis det er lidt køligt, så er det rart at sidde med noget varmt mad i sin mug, som både giver varme indvendig i kroppen, når maden spises, og hænderne bliver varmet
Læs mere