Spireforsøg med bønner.

 Bål optændings teknikker på friluftsdagen den 09.12.

I forbindelse med friluftsdagen på biotopen den 09.12.2020 har vi besluttet os for at forberede enkelte variationer af båloptændingsmaterialer. Så som grankoglebomber, blår, optændingsstål og flint i kombination med ildstål/strygestål.

Vi forberedte bålet og gik i gang med at afprøve de enkelte teknikker. Måden vi afprøvede bålteknikkerne på kan nok kaldes for meget intuitiv da vi bare gik i gang med at afprøve de enkelte teknikker uden virkelig at have planlagt hvordan vi rent faktisk ville gøre det. Det havde en vidst effekt, det havde også virkningen at det føltes som en legende tilgang. Vi afprøvede både grankoglebomberne så som blår, optændingsstålet og flint i kombination med ildstål/strygestål.

Når aktiviteten som sådan skulle gennemføres med børn i en Sfo kunne det være en meget god idee at indrage børnene i forberedelses processen af selve materialerne som bliver brugt til at gennemføre de enkelte optændingsteknikker.  Man kunne både indrage børnene i foreksempel at forberede grankoglebomberne eller indrage børnene i at forberede træet til bålene. Når man har flere forskellige potentielle optændingsteknikker som skal afprøves kunne det være en idee at sætte flere poster op hvor de enkelte teknikker kan afprøves for netop at for mere struktur i afprøvningen. Det ville også medføre at det giver en mere nuanceret forståelse for de enkelte teknikker da det kun ville være en teknik per post.

Afprøvningen af de forskellige teknikker var meget spændene, da det vi har forberedt nu kunne bruges i praksis. For at aktiviteten som sådan bliver lidt mere struktureret kunne man planlægge den på den måde at man sætter enkelte poster op, hvor de forskellige optændingsmaterialer og et bål allerede er forberedt. Dette kunne sikre at de enkelte teknikker bliver afprøvet.

Bålet kan være et sted sammlested som giver mulighed for at uddybe sociale relationer og som giver tryghed ved at der altid skal være en som holder øje med det. Dette gør at bålet bliver til stedet man altid har forventningen om at der er en voksen. Bålet kan også være stedet hvor praktiske processer kan forenes med den hygge man erfarer når man sidder rundt om bålet. Da det også er egnet til at man laver mad rundt om bålet.

Didaktiske vinkler som kan knyttes til selve aktiviteten er at det man laver når man starter et bål faktisk har reele konsekvenser, når det lykkedes for en at starte ilden har det en direkte konsekvens. Desuden ligger der også noget gruppedynamik i at lave bål, da det ikke kun er noget man laver for sig selv men et varmt bål gavner hele gruppen når det enten er koldt og man har brug for varme eller man har planer om at lave mad.Det kan have meget positive effekter at indrage børn i det arbejde man gør rundt om og i forbindelse med bålet da børnene laver konkrete håndgribelige erfaringer som ud fra forskellige teoretiske vinkler siger at det er med til at have store didaktiske udvirkninger for deres læring. Naturen er et specielt læringsrum da det ikke kan sammenlignes med institutionernes (inderum), det har en helt egen fascnination og mange aspekter som gør at det netop ikke kun er et sted man lærer noget om dyr og planter. Men det kan under visse rammefaktor være med til at formidle sociale læreprocesser.

Litteraturliste:

- Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.