Refleksionsøvelse: videnformer og hukommelse

29.12.2020

 I dette blog opslag vil jeg arbejde med en Reflektionsøvelse om vidensformer og hukommelse  i forbindelse med pædagogisk arbejde

Det pædagogiske arbejde jeg vil reflektere til er et aktivitets forløb om bålmad jeg har lavet i min første praktik.

I dette forløb har vi lavet snobrød fra bunden af, børnene har været med til at handle, tilberede dejen og snitte træspåner til at tænde bålet op med.

Det ar være ude og handle og lave dejen omfatter meget katalog viden, Her skulle vi vide hvad vores ingredienser hedder og hvorhenne i butiken de kunne findes. Derefter skulle vi også være i stand til at bestemme hvor meget at de enkelte ingredienser der skulle i vores dej. Selvom nogle af de børne jeg havde med godt havde oplevet at lave bålmad før havde de aldrig været med til at lave dej eller se hvad dejen er lavet af. Der er analog viden i hvordan de forskellige ingredienser med deres forskellige strukturer og konsitent ender med at blive til dejen. Her bruge de kroppen og den kropslige læring når de rør ved de forskellige ingredienser og blander dem sammen til en dej og mærker hvordan konsistenten langsom forændrer sig. Her var det også vigtigt for mig at holde en dialog med børnene, for at kunne finde ud af hvordan de opfattede situationen og den læring der nu sker. Her var det spænnende at se hvordan de opfattede at den dej vi var igang med at lave startede fra at være meget tør pulver, som der kaldes for mel, og er gået hen til at blive en meget klistrende dej der, som de kaldte det, nærmest lignede slim der kunne klistres til alt. Det er dog hellere ikke en hemlighed at den dej var blevet meget klistrende og den endte med at hænge fast over det hele så der havde de lavet en ret god observation og sammenligning med noget det allerede kendte eller havde en ide om.

Nå vi så kommer til bådlavning, var deres opgave at sidde sammen med mig og snitte træspåner ud så jeg kunne starte bålet for dem. Jeg valgte at starte bålet selv pga. de børn jeg lavede dette forløb med var kun lige blevet 3 år og det var mit første udendørsforløb så jeg ville ikke have at der var nogen der kom til skade.

Vi var ude og samle grene et par dage før vi skulle lave bål så de kunne tøre, børnene var dog overrasket over at man ikke bare kunne tage pinde op fra jorden og lave bål, fordi træbrænder jo altid! Jeg tog chancen og lovede dem at vise dem forskellen mellem grene der var tøret i forvejen og nogle vi skulle samle samme dag som bålet.

Vi sad og snittede træspåner om formiddagen, her var det meget dialog læring da det var svært for dem at snitte, de havde aldrig prøvet det eller set nogen gøre det så jeg gik meget ind og hjælp med på vej. vi talte om hvad man skulle tænke på for ikke at komme til skade, at snitte væk fra kroppen og altid at passe på sine finger. Det var svært at komme ind i selv når jeg viste dem hvordan man gjord. Snitning involvere meget hvordan kniven holdes for at få mest ud af den energi man bruger for at snitte, nå kniven holdes i en god vinkel til træet er det meget næmmere og der bruges ikke så meget kraft. Her sad jeg sammen med hvert barn enkelt vis for at visse dem dette, tale med dem om at hvis man holde kniven mere lige til pinden er det nemmere fordi der er mindre overflade af kniven der skulle skubbes igennem træet, jeg beskrev det lidt som en bil der er meget svære at skubbe når den skubbes siddelænges fordi jeg vidste de godt kendte til at lege med biler. Her er det også rigtig meget kropslig læring i at opleve hvordan der kan bruges meget mindre energi på at opnå samme mål, At holde kniven i en god vinkel kan bedre huskes når man husker tilbage til hvor svært det var at snitte med en kniv der er halv sidelænes. Der er også meget analog viden i dette. de oplever hvordan energien fordeles og hvordan træet et føles eller hvordan enkelte træspånner flyver væk fra pinden når man snitter.

Til den sidste del hvor vi skulle optænde bål havde jeg også snittet friske pinde der stadig var fugtigt og lavet 2 stakke med træspåner, en med tøre træspåner og en med fugtig træspåner. Børnene var spændt på at se hvad forskellen nu var fordi de ikke tænkte der ville være en stor forskel. Dog ville den bunke med de fugtige træspåner ikke tændes op imens den bunke med de tøre spånner brændte hurtigt og meget intensiv så vi starte bål op rimlig hurtigt. Jeg valgte at vise dem at jeg godt kunne smidde de fugtige træspåner ind i ilden uden at de ville brænde med det samme og forklarede dem at fugtig hed er vand der sidder i træet og at vand ikke brænder, men fordamper når det bliver varmt så træet kan brænde efterfølgende, Her valgte jeg at beskrive fordampning lige som når der laves mad derhjemme i køgennet og der er lidt damp i luften. her det katalog viden ved at beskrive hvad der sker med vandet og hvorfor det ikke brænder. Der er også Phronesis ved at tage de situationer og henvise den til erfahringer de allerede har. Situationen med det fugtige pinde kuinne gribes og bruges til at visualisere forskellen mellem det træ der ligger udenfor og det vi forbedreder til at lave bål ved at tøre. derudover refere vi til viden de har om varmt vand, ved at refere til kogning vi har i vores køgen derhjemme. Derudover giver bål også mulighed for meget kropslig læring. At dufte til forbrænding, at mærke varmen på kroppen og se den struktuelle forandring fra det træ vi forbrænder langsomt bliver sort og grå med rød i til at vi slukker det og alt varmen forsvinder med det samme og vi sidder tilbage med en bunke sort kul.

Nå vi såvælger at kigge tilbage på dette forløb med hukommelsesdomæner som optik vil jeg sige at der er mange situationer hvor der er mulighed for procedurale hukommelse. Her kunne den bruges ved mad tilberedelse, hvis det vi ville lave det flere gange vil børnene får en minde om hvor meget af hver ingrediens der skal til uden at skulle veje det af. Det kan også bruges ved snittning hvor de kunne skabe sig vaner om at snitte væk fra kroppen og med god vinkel for ikke at bruge for meget kraft og gør det nemmere for dem så det kan blive en fornøjelse istedet for at føles som et arbejde. Det kan gå over og blive til tavs viden. dette ville føre til at snitning kunne blive mere af en fælles oplevelse end det allerede er når vi ikke skal tænke over at snitte med kan bruge alt vores koncentration på at tale sammen.

Den episodiske hukommelse bruges her dog også da flere af de oplevelser vi får er noget de ser eller laver for første gang selv, derudover er bådlavning meget spænnende da der er stærke naturlige krafter i spil.

Det er dog svært at sige de jeg i denne praktik var meget tidsbegrænset og derfor ikke kunne gennemføre dette forløb fleregange med den samme børnegruppe for at se deres udvikling.

Eksemple om:

Episodisk Hukommelse:

I min anden praktik har jeg arbejdet med en lille brugge børn. Dette var et relationsgruppe projekt. Jeg valgte at starte et hvert møde op på samme måde. jeg sammlede børnene og vi skulle synge starte med at synge en bestemmt sang. Denne sang var dog valgt fordi en var simpelt at huske, men havde meget plads til forandring og mulighed for dem selv at komme med noget de gerne ville synge om. 
Sangen jeg valgte hedder "æblemanden", her kan "æble" dog udskiftet med hvad som helst andet. Stemningen her var altid godt da børnene kunne lig at lege sammen og synge sammen og kom ofte og hurtig selv med ideer om forandring til anden, eller hvad vi skulle synge om. Sangen tog ofte vænding i hvad der nu var der kunne spises da en af børnene kom fra en bundegård og fortalte meget om hvad der nu var klar til at blive spist. Dog havde vi også forskellige grønsager og frugt i børnehaven som de var med til at plante om foråret. Her tog jeg også inciativ til at forbinde oplevelsen af at høste og smage på det vi havde i børnehaven med ind i vores samlinger for at genopfriske den oplevelse og give dem mulighed til at fortælle om hvad de synes om de forskellige grønsager. Om de smagte godt, om de så sjov ud elle rhvad de nu var overasket over eller havde undret sig over ved fx. ærter vidste de ikke at de gror op at nogle stængler og synes de ser meget sjovt ud og smagte meget godt.

Analog viden:

Analog viden kom også her klart til udtryk de var godt til at forklare smagen og hvordan grønsagerne føltes. Da vi havde dem groende på vores legeplads var de også med til at opleve alle stadier af grønsagerne. Fra da de kun var små grøne stængler til at de udfolder sig til det planter de nu er. Her var det spænnende at se at jordbærbuskene gravler rundt på jorden og udbreder sig over det hele, imens ærterne bare prøver at flygte opad hele tiden væk fra den jordbær busk der nu var lige ved siden af den. Kartofflerne valgte derimod at blive nede i jorden og "sove" dernede indtil de var klar til at blive gravet op og spises.Der er meget viden de ender med at optage ved sådan et langt forløb men de får også meget ud af det og referer til nogle historier eller laver deres egne om hvad det ligner planterne gerne vil lave og at de har forskellige mål selvom de starter ud med at være bitte små frø i jorden ender de også med at se anderleds ud alle sammen. Og det at opleve hele forløbet og kunne sanse til dem hele tiden var meget spænnende at se. Vi havde også mynte og eucalyptos planter. Efter at vi fik duftet til dem blev de jo hurtigt enig om at det var tandpasta og tyggegummi planter og der var nogle børn der var hurtigt om at prøve at smage til dem når der ikke lige var en voksen der kiggede bare for at blive overrasket over hvor intensiv planten nu smagte.