Dyrefælder - Aktivitet på biotop.
Dyrefælder
Aktivitet på biotop
Introduktion: Vi har valgt en aktivitet, hvor vi sætter dyrefælder op, fordi vi gerne vil vise børnene, hvilke dyr der findes i deres omgivelser og nærområde. Derudover vil vi gerne skabe rum for at børn kan udvikle deres begrebsverden med en naturfaglig vinkel, eks. ved at kunne genkende dyrearter og dyregrupper.
Vi har hver især selv udført aktiviteten pga. de nuværende Corona restriktioner.
Den didaktiske planlægning (SMTTE-model):
Sammenhæng:
Vores målgruppe er 5-6 årige børn.
Ud fra den styrkede pædagogiske læreplan er Natur, udeliv og science et af temaerne.
Forberedelse og gennemførsel af aktiviteten vil foregår inde fordi man introducerer børnene for det der kommer til at ske det næste stykke tid og dermed skaber trygge rammer for børn som ikke har så meget erfaring med det. Aktiviteten bliver gennemført udenfor, og det dermed er det læringsrum man åbner op for. Når man arbejder udenfor er der forskellige faktorer som vejret, årstiden og de fysiske rammer som kan have en indflydelse på både motivationen og læringsprocessen hos deltagerne. Dette er faktorer som skal tænkes med ind før og efter forløbet bliver gennemført.
Mål:
Kortsigtet mål: Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig en viden, og dermed udvide deres begrebsverden eks. ved kategorisering af dyr grupper og dyrearter, og dermed give børnene nogle naturvidenskabelige kompetencer eks. At kunne undersøge, observere, forudsige og eksperimenterer (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 183).
Langsigtet mål: Skabe en naturbevidsthed og visualisering af organismer der findes i naturen i nærområdet.
Tiltag:
Finde de materialer som skal bruges til dyrefælderne.
Sætte børn i grupper som skal arbejde sammen om at lave fælderne, sætte dem op og indsamle deres fangst.
Ansvarsfordeling hos pædagogerne, hvem gør hvad og hvornår!
Rollefordeling og rammesætning - hvornår går vi foran, og hvornår går vi bagved, og lader børnene tage initiativ
Vi vil inddrage børnene så meget som muligt. Da det fører hen til at børnene gennem de erfaringer de selv laver, danner kompetencer og færdigheder inden for de ønskede rammer.
Tegn:
Børnene kan genkende dyrene, og bruger de begreber de har lært.
Børnene viser en ny interesse for deres omgivelser.
Dyrene bliver en del af deres fantasiverden, dette vil vise sig når dyrene begynder at blive del af deres lege, og/eller bliver del af deres æstetisk udtryk, hvor de kan ende med at tegne dyrene eller inddrage dem i andre æstetiske aktiviteter.
Evaluering:
Ud fra tegnene, har vi så opnået vores mål?
Tilpasning af aktiviteten til gruppen.
Hvor meget kan børnene inddrages i processen
Mundligt evaluering med børnene som har været aktiv i aktiviteten. I gennem den mundtlige evaluering skal man også tænke på de spørgsmål som bliver stillet, og hvilken måde de bliver formuleret på. Er det ledende spørgsmål? Eller spørgsmål som giver muligheden til egne tanker/refleksioner om selve forløbet.
Mundtlig evaluering med personalet som har været involveret i processen.
Pædagogiske overvejelser og argumentation for hvorfor vi laver dyrefælder:
Børnene skal inddrages i projektet, da det er med til at give dem muligheden for at føle medejerskab til projektet, hvilket samtidig kan have en positiv indvirkning på deres motivation til deltagelse.
Ved at have mulighed for selv at kunne komme med input, og ændre lidt om på forløbet for at føle medejerskab til projektet. Dette vil gøre at de har nemmere ved at spejle sig i projektet og deltage aktivt, fordi det er noget børnene selv har været med til at tage beslutninger om, i stedet for bare at får at vide at de skal lave noget bestemt (Skaalvik, 2013, s. 35-37).
Formidle den naturfaglig viden ved brug af de fem vidensformer: Katalog, analog, dialogisk og kropslig viden samt Phronesis.(Ejbye-Ernst & Stokholm D.2015, s. 59-61).
Vi vil her komme ind på alle forskellige vidensformer. Katalog viden bliver brugt til at beskrive det vi finder, området vi går i, og alment til at sætte ord og begreber på det vi gør og ser, for at give børnene mulighed for at danne sig sin egen begrebsverden. Analog viden kommer meget i spil her også, vi er ude i naturen. Gennem den kropslig viden, kommer vi til at føle vejret, skovens bund, måske forskellige træer eller blade. Der vil til sidst også være mulighed for, at kunne røre ved det vi fanger og danne sig en egen fornemmelse af, hvordan de forskellige dyr føles. Alt dette kan vi så beskrive, diskutere og reflektere over, det er her vi bruger den dialogiske viden og kan tale sammen med børnene om deres oplevelser, og hvad de synes om projektet. Vigtigt her er ikke at bruge ledende spørgsmål, men give dem rum til at bruge deres kreativitet til at svare på spørgsmål. Den kropslige viden vil også blive meget stimuleret under dette projekt, bare at løbe rundt i skoven med den ujævne skovbund, giver masser af kropslige indtryk, der kan hjælpe til at huske dette projekt. Den phronesiske viden kan godt komme i spil, hvis vi ender i situationer der er uforudset, eftersom at det vi kommer til at fange er helt tilfældigt, er det op til os at vurdere, hvordan vi angriber den måde, vi vil præsentere det indfangede dyr på for børnene.
Når vi som pædagoger laver pædagogisk arbejde, hvor naturen skaber rammerne, har vi mulighed for at skabe læreprocesser der er konkrete, oplevende og aktive, med involvering af børnene. Det kan give mulighed for at abstrakte begreber i den kataloge viden, ved hjælp af den analoge og dialogisk vidensform, kan gøres mere konkret. (Ejbye-Ernst & Stokholm D.2015, s. 55-56)
Ved undersøgelse af dyr i pædagogisk praksis, kan det være med til at understøtte fantasien gennem de naturvidenskabelige kompetencer ud fra at undersøge, observere, opstille hypoteser og eksperimentere. Her kunne et eksempel være, at spørge ind til hvad det er de tænker vi ender med at fange, og få dem til at tegne dette på papir, for derefter at sammenligne det med det vi ender med at finde. Når vi ender med at lave dette flere gange, kan der sikkert også ses en forandring og kategorisering i, hvad det er vi finder. De vil få en bedre forståelse af, hvad for nogle dyr der kan ende i fælderne, og hvad der lever i den biotop vi udvælger som vores projekt sted.
Oplevelser med dyr skal være en del af det daglige liv, sådan at dette kan bruges som grundlag til en bedre miljøforståelse og handlekompetence. Den daglige erfaring i naturen sørger for, at børnene får en bedre forståelse for deres nærmiljø.(Didriksen, 2008, s. 30)
Kategorisering:
Refleksion over lokkemidler, er det muligt at forudsige hvilke dyr der blev fundet?
Kategorisering og bestemmelse af dyr.
Målgruppe 5-6 årig børnehavebørn.
Lære de mest udbredte dyr i ens nærområde at kende, og dermed tage afstand fra begreber som “krible krable” eller “ulækkert kryb”.
Brug fagspecifik litteratur i sammenhæng med kategorisering.
Aktivitet i praksis:
Finde de ting der skal bruges - remedier og materiale til at lave fælderne, og kunne grave dem ned i jorden, samt lokkemad til fælderne.
Snakke om hvad der skal ske i projektet, og hvorfor skal vi lave disse fælder.
Hvordan skal vi lave fælderne - lytte til børnenes input.
Forskelligt lokkemad gøres klar. |
Vi (Carina og hendes søn på 5) tegner i fællesskab et kort over have, som viser hvor vi sætter fælderne, og hvilken slags lokkemad der er i fælden. |
Denne lille springhale vakte stor begejstring hos min søn, for da han rørte ved den med et lille græsstrå, hoppede den. Så han brugte en del tid på at får den til at hoppe flere gange. |
En bænkebidder. |
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31). Skoletjenesten Zoologisk Have.
Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
Skaalvik, E.M. (2013). De usynliggjorte fremskridt. I: N.U. Sørensen ... [et al.], Unges motivation og læring: 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet (s. 33-51 af 268 s.). København: Hans Reitzel Forlag.
Kommentarer
Send en kommentar