På ekspedition i biotopen


 På ekspedition i biotopen

25.01.2021


Introduktion til aktiviteten: Vi vil gerne lave en ekspedition i skoven med en skoleklasse. Her vil vi sætte poster op ude i skoven, eleverne skal gå sammen i grupper, og ved at kigge/læse på et kort, skal de finde vej til posterne og løse opgaverne. Nogle af posterne vil være samarbejdsøvelser med fokus på klassetrivsel, dette har vi valgt fordi det er vigtigt at en elev trives i klassen, da det har indflydelse på elevens mulighed for læring, i undervisningsmiljøloven § 1, står der blandt at “uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø” (Fisker, Jensen & Jørgensen, 2016, s. 87-89). Andre poster vil være af mere naturvidenskabelig karakter, hvor eleverne får mulighed for at tilegne sig nye begreber inden for naturfaglig viden.



Den didaktiske planlægning (SMTTE-model):


Sammenhæng: Målgruppen er børn i alderen 9-10 år gamle (3. - 4. klasse). Vi er ude på biotopen, som ligger i en skov. Børnene kender den valgte rute fra tidligere gåture på biotopen, turen er ikke ny eller fremmed for dem. 



Mål: Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig naturvidenskabelig viden i gennem gruppearbejde. Her vil vi også øge deres opmærksomhed indenfor naturfagligheden. 



Tiltag: For at kunne opnå vores mål, skal vi som pædagoger planlægge hele forløbet. Her er det vigtigt at der er sammenhæng mellem aktiviteterne, og at eleverne vil være interesseret i at deltage i forløbet.

For at opnå målet kan vi sætte aktiviteter i gang, der understøtter deres hukommelse. Da vi laver dette forløb i skoven, kan vi aktiverer mange forskellige hukommelses områder. Vi kan arbejde med katalog viden indenfor forskellige aktiviteter, eks. ved at samle blade og give dem viden om de forskellige planter. Vi bruger analog viden, da vi er ude og røre ved jorden, planterne og træerne. Kropslig hukommelse bliver brugt meget, da vi er ude i skoven, hvor jordbunden er ujævn, hvilket hele tiden hjælper os med at aktivere kroppen og muskler, mens vi bevæger os frem i skoven, som vi normalt ikke har brug for til at holde balancen. At opleve så spændende og måske for mange også nye ting, vil lægge op til dialogisk viden, hvor vi kan bruge muligheden for at tale om de oplevelser eleverne har, imens vi er i skoven, dette er ikke noget der kun sker mellem pædagogen og eleven, men også naturligt kommer til at ske mellem eleverne, når de udveksler og deler de oplevelser de får i skoven. (Ejbye-Ernst, 2015, s. 60-61)


Inden vi går i gang med løbet, er der spisepause og leg omkring området ved bålstedet og bivuakkerne.

Post 1: Samarbejdsøvelsen “Spindelvæv” - Der er viklet snor op imellem to-tre træer, snorene sidder på kryds og tværs. Eleverne skal nu én efter én komme igennem spindelvævet uden at røre snoren - her må man gerne hjælpe hinanden igennem. Hvert “hul” må kun bruges én gang.

Post 2: Samle opgave: Her skal grupperne finde 5 forskellige blade i det nærområdet ved posten, her er det vigtigt at posten er et sted hvor der er mulighed for at finde mange forskellige planteblade (Skoven-i-skolen, u.å., Træernes blade).

Post 3: Børne skal tage bladene de finder ved post 2 med. De blade bruger vi til at Tegne billeder. Her skal børnene lægge bladene sammen så de give et billede fx. Et menneske, derefter lægger vi et stykke papir ovenpå og så må de rive farvestifte over det område hvor bladene er under. Derved vil der opstår et billede af den blade formation de finder på som der kan tages med hjem (Skoven-i-skolen, u.å. Bladmænd og bladkoner).

Post 4: Land art: Eleverne skal i gruppen løse en opgave, hvor de skal lave fire billeder af de ting som de finder i skoven omkring posten. De skal lave to billeder af noget konkret, som er et hus og en bil. De to andre billeder er lidt mere abstrakte, her skal de lave et billede med noget der er i “midtpunkt”, og et der er i “balance”.

Når løbet er afsluttet, mødes vi ved igen ved bålstedet og bivuakkerne. Vi tænder op i bålet, og børnene kan spise resten af deres madpakker. Vi laver varm kakao over bålet, vi har en gryde, en opøserske, færdiglavet kakao, plastikkopper og noget brænde med hjemmefra. Vi vælger at afslutte forløbet i skoven med aktiviteten rundt om bålet, da det er med til at give en fælles afslutning på dagen. Dette kan være med til at skabe en en fornemmelse af fællesskab, hvilket igen kan være med til at højne trivslen i klassen, hvilket igen har en indvirkning på videre læring (Fisker, Jensen & Jørgensen, 2016, s. 88-90).


Tegn: Ved klassetrivsel forventer vi at se at de griner sammen, og hjælper hinanden. De finder løsninger i fællesskab.

Gode indikator for at vi er godt på vej er, at vi kan se og høre elevernes interesse for at deltage i dette forløb, og er interesseret i hvad den næste aktiviteter er.


Evaluering: Til evaluering skal vi som pædagoger sætte os sammen, og se hvor tæt vi er kommet på det mål vi havde til dette forløb.

Ved afslutningen af aktiviteten sidder vi (elever og pædagoger) sammen rundt om bålet, denne situation vil vi som pædagoger udnytte, for at tale om hvad børnene synes der var godt, hvad børnene kunne lide, eller ikke kunne lide, og hvad der kunne laves bedre.

Hvad for nogle nye indsigter har vi efter dette forløb i forhold til planlægning og udførelse af dette naturfaglige forløb. Lærte eleverne noget andet end det vi havde forventet?

Så kan der også reflekteres over, om det er for mange poster eller om der skal flere poster på programmet.



Litteraturliste:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Spireforsøg med bønner.

Billede
  Science i pædagogisk praksis Spireforsøg Introduktion: Vi vil gerne undersøge, hvordan det ser ud, når en bønne begynder at  spire, og om det har en betydning for bønnens vækst, hvordan “navlen” på bønnen vender under spiring. Sammenhæng: Vi vil lave vores undersøgelse sammen med 16 børn i 1. kl. Under forløbet vil mange af de naturvidenskabelige kompetencer komme i spil eks, at opstille hypoteser (har det en betydning for bønnens vækst, hvordan “navlen” på bønnen vender, når den skal begynder at spire), eksperimentere (vi laver et spireforsøg med bønner), observere, undersøge og kommunikere (vi holder øje med bønnernes spire proces, og snakker om, hvad der er vi ser). Inden vi starter spire forsøget, vil vi gerne vide mere om, hvad børnene ved om planter. Vi vil spørge børnene om, eks. Hvordan ser en plante ud? hvad består den af? kan en plante vokse alle steder? hvad har en plante brug for at kunne vokse? Denne opstart til vores aktivitet vil vi gerne runde af med at børnene laver
Læs mere

Dyrehold opgave A-B-C-D-E

Billede
OPGAVE A Mål for dyreholdet 1. Vælg en bruger/borger gruppe  SFO 0-3 klasse. Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur. 2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? Viden i forhold til mangfoldigheden af naturen.  Hvordan lever dyrene ude i naturen, og hvilken indflydelse har årstiderne på dem? Formidling af hvordan de enkelte terraria er indrettet, og hvordan det kan tilgodese sneglenes naturlige adfærd. Praktisk arbejde med dyr og formidling af ansvaret man har over for det levende væsen. Arbejde med dyr åbner op for et læringsrum som åbner op for social deltagelse og samarbejde.  Reelle konsekvenser er indlejret i aktiviteterne, hvordan omgås man med de dyr man har ansvar for.              Hvilke konsekvenser kan det have for dyr og organismer i naturen.        Dyrearter Der blev truffet overvejelser om at vi måske vælger den afrikanske kæmpesnegl,             fordi den ikke trækker sig så hurtigt tilbage i sit hus, når den bli
Læs mere

Bålmad Tilberedningsteknikker

Billede
Tilberedning af mad over bål Svensk pølseret tilberedes i bålgryde og brød bages i Hollænder ovn   Den ene aktivitet som vi har lavet på vores biotop, er en afprøvning af forskellige måder at tilberede mad på over bål. Vi har brugt en bålgryde, som står på et lille stativ, hvor maden laves over gløder eller små flammer (gryden til venstre på billedet øverst). Vi har også brugt en Hollænder ovn, som er en støbejernsgryde, her lægger man et lag gløder ud, som gryden stilles oven på, derefter lægges der gløder rundt om gryden og oven på låget (på billedet ovenfor, har vi stillet gryden oven på et lag gløder).   Der er noget fascinerende ved at lave mad over bål, og tilberede maden under lidt mere primitive betingelser en i dagligdagen. Der er også noget specielt ved at sidde i naturen og spise den mad der er lavet over bålet. Hvis det er lidt køligt, så er det rart at sidde med noget varmt mad i sin mug, som både giver varme indvendig i kroppen, når maden spises, og hænderne bliver varmet
Læs mere